Jeg fandt min sjæl på Galápagos

Har sovet udmærket, men er alligevel dødtræt da telefonen ringer allerede kl. 5.30. Morgenmaden er i restauranten, også på 7. etage – det er endnu ikke helt lyst, men vi aner alligevel den flotte udsigt udover Quito. Så er der afgang til lufthavnen.

På vejen udfylder vi i fællesskab med Vinni et evalueringsskema omkring højlandsdelen – og det er ikke mange ting, som får mindre end ”Excellent”. Juan Carlos og Claudio scorer selvfølgelig toppoint. Så er det tid at tage endnu en afsked – og bestemt ikke nemmere. ”Vi ses”. Så er der vidst ikke meget mere at fortælle – vi kom hjem til Danmark uden problemer.



Sluttelig skal lyde en STOR TAK til Tom Søndergaard, som arrangerede begge mine rejser, til rejseleder Vinni Madsen for ”så meget”. Til Marco Polo og Klein Tours for en fantastisk gennemført og planlagt rejse – topprofessionelt.

Jeg fandt min sjæl på Galapagos – men den ville ikke med hjem – så jeg er begyndt at spare op igen.

Farvel til Galapagos

Det bliver en urolig tur her den sidste nat. Jeg vågner ved at toiletdøren smækker i og i de andre kahytter falder flere ting på gulvet. Der følger nogle timer med søgang – vidst det værste vi har oplevet på denne tur. Det er ikke meget jeg får sovet, så jeg er meget lidt frisk, da vi bliver vækket – er det bølgerne eller drinksene? Prøver med et bad – men det er ikke nemt, da vi fortsat vipper ret pænt.

Der er flere i gruppen, som ikke har det speciel godt – og mange har ikke lukket et øje. Jeg har det ok – men vi skal heller ikke fortsætte meget længere, så tror jeg også jeg bliver rigtig dårlig.
Sidste måltid på båden er scrambled eggs med det hele – og masser af lækker frugt – min appetit fejler bestemt ikke noget.

Kl. 7.15 er det på tide at sige farvel til alle de søde mennesker på Coral II – der bliver krammet og sagt ”På gensyn”. Hele besætningen står og vinker, da vi sejler vores sidste tur i gummibådene - nu har de fri nogle timer. I eftermiddag kommer en ny gruppe – og så starter samme procedure forfra.
Landskildpadder – i vand.

Jeg er tydelig påvirket af at skulle sige farvel – og må lige sidde stille for mig selv.

Vi kommer i bussen – og der hersker stilhed – tror folk er trætte og mætte af en hel uges fantastiske oplevelser.

I højlandet er det regnvejr – vi gør holdt for at se de store flotte landskildpadder. Vi ser dem gå og græsse og jeg bliver endnu engang imponeret over hvor store og flotte de er – tænk, nogle af dem kan rent faktisk godt ha’ hilst på Charles Darwin da han var her for 100 år siden – er det ikke vildt? Det er vådt og meget mudret, så det bliver en hurtig tur – desværre – sidste gang var vi her i høj flot solskin.Et sidste stop i en lavatunnel, hvor der også denne gang sidder en lille mosehornugle – mon den har siddet der lige siden jeg var her sidst?

Lavatunnel.

Og så er vi alt for hurtig retur ved Baltra Lufthavn, som summer af mennesker. Masser af nye og forventningsfulde mennesker, som bare venter på at fyldes med oplevelser – og så er der os… - som lige om lidt er på vej til Danmark.

Som en lille ekstra gevinst indsamler Vinni alle vores pas – og afslutningsvis får vi alle det officielle Galapagos stempel.

Mens vi står og venter, ser jeg pludselig José – vores lille søde bartender fra sidste tur – og tænk, han genkender mig, smiler og kommer over og giver hånd. Nu er hans ferie slut – og han skal ombord på Coral I

Det giver virkelig mening, hvad vores kaptajn på sidste tur sagde: ”I vil altid have venner her på Galapagos”

Så er der boarding
Vi mellemlander kort i Guayaquil – hvor alle skal forlade flyet. Det er rart lige at kunne strække benene og lufthavnen er stor, flot og moderne.Ombord igen – i et nyt fly og med valgfrie pladser.
Kort tid efter lander vi i Quito – i sol og 22 grader.

Sammen med Vinni er der straks 2 dragere, som tager sig af al vores bagage og kører det ud til bussen – hvor er det nemt, at rejse med Marco Polo. Og al tristhed forsvinder, da vi bliver taget imod af en storsmilende Juan Carlos – alle pigerne får et ordentlig knus, mens mændene må nøjes med et håndtryk – hvor føler man sig da virkelig budt velkommen tilbage.

Sidste nat er med overnatning på Hotel Quito – som er et stort og moderne hotel, og kun i kort afstand af lufthavnen. På sidste tur boede vi på Hotel Quito under hele opholdet i Ecuador. Her er pænt og rent, men slet ikke med den charme, som vi har oplevet på alle vores forskellige overnatninger denne gang. Det er efter min mening en dejlig forbedring.

Vi får tildelt værelser og Juan Carlos har i den mellemliggende uge sørget for at al vores bagage, som vi havde opmagasineret her i Quito er blevet transporteret hertil hotellet og det bliver nu delt ud på vores værelser. Vi har aftalt at spise sammen hele gruppen i aften – incl. Juan Carlos, på en argentinsk restaurant.Dog er der lige tid til en tur i poolen først – men det er ikke længere sjovt at være i vandet uden dyr!!Mørket er ved at falde på, så vandet bliver hurtigt koldt. I stedet kravler vi i SPA’en og hygger.

På argentinsk restaurant – sidste aften i Quito.

Vi mødes kl. 19.00 – og kører i taxa til restaurant San Telmo – hvor Juan Carlos selvfølgelig allerede venter på os.Her er alle muligheder for at få lækre argentinske steaks og god rødvin. Vi hygger os, selvom der bliver noget ventetid omkring maden. Der er nok at se til når 22 mennesker kommer og skal have hver deres menu.

Udsigt fra restauranten - 7. etage på Hotel Quito.

Så er der takketaler, fra os til Vinni, fra Vinni til os og Juan Carlos – og sidst fra Juan Carlos – noget foregår på engelsk, andet på dansk – men resultatet er det samme. Alle er yderst tilfredse med turen, alle de fantastiske oplevelser og ikke mindst alle de søde mennesker vi har mødt.
Ud på aftenen tager vi tilbage til hotellet, de fleste går i seng – men en lille sej kerne slutter aftenen og turen af i baren på 7. etage.

Bartolomé og fødselsdag

Selvom vi har sejlet hele natten, har det føltes roligt – og præcis kl. 07.02 kaster vi anker ud for Bartolomé – FLOT!

Vinni starter med at sige, at idag vil vi meget gerne se delfiner – det har hun lavet en aftale med kaptajnen om. Det er vi jo ikke spor uenige om, så vi er mere end forventningsfulde da vi sætter os til morgenbordet.

Det er lidt overskyet, men dejlig lunt. Vi går i gummibådene – vi er efterhånden ret seje til det – og sejler ind til Bartolomé. Denne ø er helt måneagtig, og med meget sparsom vækst.

Lavakaktus på Bartolomé.

Lavakaktussen er noget af det eneste der kan gro her og som det eneste dyr, ser vi et lille bitte forskræmt firben.Vi går de 369 trin op til øens højeste punkt – og bliver belønnet med den flotteste udsigt til det berømte klippespir, The Pinnacle – denne udsigt er det mest fotograferede sted på hele Galápagos. Vi holder os selvfølgelig ikke tilbage og er bestemt med til at fastholde dette billede på 1. pladsen.

Bartolomé – det mest fotograferede billede af Galapagos.

Det er min fødselsdag i dag – disse oplysninger plejer rejselederen at have, men noget må være gået galt? Egentlig er det vel lige meget… - men jeg kan mærke, at jeg er lidt trist over at have fødselsdag på Galápagos i al hemmelighed.Jeg fortæller det til Vinni - ikke at hun skal gøre noget specielt ud af det, men hvis hun måske vil arrangere en drink i aften – sammen med besætningen, på min regning, så vil jeg være rigtig glad.

Så er det tid for turens sidste snorkeltur – og af ”eksperterne” betegnes dette sted omkring The Pinnacle”, som noget af det bedste. Her er der mulighed for at se den hvidtippede haj. Hernan er med ude – han plejer at ”finde” og trække den i halen, så vi alle kan se den. Vi så ikke hajen, men masser af fisk, bla. den store flotte hogfish, pingviner – og et par i gruppen så også en blæksprutte.

Dejlige Coral II.

Tilbage på Coral II, er der snacks, denne gang friske jordbær dyppet i chokoladesovs – hmmm.
”Ferier du ikke vil hjem fra”

Frk. Jensen som kaptajn.

Jeg går op og hilser på kaptajnen – det er ved at være sidste mulighed for at besøge ham på broen. Han er vældig imødekommende og fortæller om alt udstyret – og så siger han: ”Vil du ikke prøve at sejle Coral II”…?

Så frk. Jensen sætter sig ved roret – og så sejler vi. Måske lidt i zig og zag i starten, men al begyndelse er jo som bekendt svær. Det er på denne strækning, at der ville være mulighed for at se delfiner – og vi fornemmer også masser af liv i havoverfladen, men ingen delfiner. Til gengæld ser vi de store djævlerokker springe – og selvom det er langt ude i horisonten, er det alligevel et imponerende syn at se dem springe op og vende i luften.

Mangrovetur.

Så er det frokosttid og jeg overlader roret i sikre hænder til kaptajnen igen – han tilbyder dog at jeg kan komme tilbage til Galápagos og få hans job – flink mand. Eftermiddagen byder på et par times mangrove-tur i gummibåd. Vejret er stadig overskyet, men det gør ikke så meget, for det kan blive en meget varm tur, hvis solen står frit på himlen.

Vi sejler først omkring nogle klipper, hvor der sidder tusindvis af blåfodede suler – et imponerende flot syn. Derefter sejler vi rundt og nyder mangroven og dens stilhed. Her er ingen fugle – så her er totalt stille. Vandet er ligeledes stillestående, så vi driver bare rundt, med motoren slukket. Vi ser flere skildpadder – ”Skildpadde” – siger Hernan og griner… - syntes at det danske sprog er sjovt. Vi ser også flere arter af de store rokker – helt tæt på, - men ingen hajer.

Tak til en fantastisk besætning på Coral II.

Så nærmer vi os slutningen på turen - det er næsten ikke til at bære. I aften er der BBQ på dækket – og der er allerede fint pyntet op med flag og terpentiner. Menuen er ”seafood” – alskens lækkerier lige fra kæmperejer, blæksprutter og fisk og til lækkert tilbehør.

Danilo med min fødselsdagskage.

Fødsesldag på Galápagos
Vinni kalder på mig og peger ud i horisonten? Der kommer en båd sejlende - det er Coral I… - og på dækket står vores søde kaptajn fra sidste tur og vinker med begge arme – båden vender om og kommer forbi igen. Denne gang rejser vores kaptajn sig her på Coral II og kommer over til mig. Han har hørt at jeg har fødselsdag – og ønsker tillykke. Han fortæller også at de 2 kaptajner har talt sammen i dag – og da Coral I skulle prøvesejles efter at have været i dok – ville ”de” lige komme forbi og ”ønske tillykke” Jeg er total rørt – kan jeg ønske en bedre fødselsdagsgave?

Så kommer hele besætningen syngende ”Happy Birthday” og med en stor flot gul lagkage med lys. Gruppen er forvirret – hvem har fødselsdag? Vinni tager ordet og fortæller at der var sket en misforståelse omkring datoen i dag og at det er mit ønske for dagen, at få en drink med besætningen og gruppen. Vi skåler i Sangria – og jeg takker dem alle for en fantastisk tur. Vinni har endda nået at få købt gaver – nemlig en flot kalender for 2010, samt en kasket fra Coral II – i mine farver. Så takker kaptajnen os for en fantastisk uge – og Vinni gør det samme den anden vej (- ikke alle taler så godt engelsk, så Vinni takker på spansk, så alle kan forstå det).

Også vores drikkepenge bliver videregivet – håber virkelig, at alle er tilfredse – det er fuld fortjent.Hvor har de været søde og hvor har det været en FANTASTISK UGE! Vi synger – på dansk: ”For de er vor egne…” – og bagefter synger besætningen det samme til os – på spansk.

Stor jubel. Så bliver der taget billeder – jeg elsker dette dejlige billede af besætningen – siger det ikke alt?

Så er det turens sidste briefing. Alle de praktiske informationer inden afgang i morgen, evalueringsskemaer – og barregningen, som skal betales.

Oliver har lavet en flot undervandsfilm fra vores tur, og Hernan har hjulpet med at sætte navne på alle billederne – en flot afslutning.

Nogle fra gruppen går tidligt i kahytterne for at pakke – vi skal allerede op kl. 06.00 – men jeg har jo fødselsdag – og samtidig er det sidste aften på Coral II (- i denne omgang), så jeg skal have det hele med.Heldigvis er der nogle stykker, som gør mig selskab, så der bliver rigtig talt rejse og oplevelser og der ryger vidst også et par drinks mere ned.

Vi slutter af udendørs i den mørke lune nat. Der ligger mange skibe omkring os – vi kan godt mærke, at vi er ved at være ved vejs ende – og mange skal slutte deres tur på Baltra i morgen. Det bliver vidst midnat inden jeg finder min kahyt – og kaster bare al tøjet i rygsækken, inden jeg falder i søvn.