Vinni starter med at sige, at idag vil vi meget gerne se delfiner – det har hun lavet en aftale med kaptajnen om. Det er vi jo ikke spor uenige om, så vi er mere end forventningsfulde da vi sætter os til morgenbordet.
Det er lidt overskyet, men dejlig lunt. Vi går i gummibådene – vi er efterhånden ret seje til det – og sejler ind til Bartolomé. Denne ø er helt måneagtig, og med meget sparsom vækst.
Lavakaktus på Bartolomé.Lavakaktussen er noget af det eneste der kan gro her og som det eneste dyr, ser vi et lille bitte forskræmt firben.Vi går de 369 trin op til øens højeste punkt – og bliver belønnet med den flotteste udsigt til det berømte klippespir, The Pinnacle – denne udsigt er det mest fotograferede sted på hele Galápagos. Vi holder os selvfølgelig ikke tilbage og er bestemt med til at fastholde dette billede på 1. pladsen.
Bartolomé – det mest fotograferede billede af Galapagos.Det er min fødselsdag i dag – disse oplysninger plejer rejselederen at have, men noget må være gået galt? Egentlig er det vel lige meget… - men jeg kan mærke, at jeg er lidt trist over at have fødselsdag på Galápagos i al hemmelighed.Jeg fortæller det til Vinni - ikke at hun skal gøre noget specielt ud af det, men hvis hun måske vil arrangere en drink i aften – sammen med besætningen, på min regning, så vil jeg være rigtig glad.
Så er det tid for turens sidste snorkeltur – og af ”eksperterne” betegnes dette sted omkring The Pinnacle”, som noget af det bedste. Her er der mulighed for at se den hvidtippede haj. Hernan er med ude – han plejer at ”finde” og trække den i halen, så vi alle kan se den. Vi så ikke hajen, men masser af fisk, bla. den store flotte hogfish, pingviner – og et par i gruppen så også en blæksprutte.
Dejlige Coral II.Tilbage på Coral II, er der snacks, denne gang friske jordbær dyppet i chokoladesovs – hmmm.
”Ferier du ikke vil hjem fra”
Frk. Jensen som kaptajn.Jeg går op og hilser på kaptajnen – det er ved at være sidste mulighed for at besøge ham på broen. Han er vældig imødekommende og fortæller om alt udstyret – og så siger han: ”Vil du ikke prøve at sejle Coral II”…?
Så frk. Jensen sætter sig ved roret – og så sejler vi. Måske lidt i zig og zag i starten, men al begyndelse er jo som bekendt svær. Det er på denne strækning, at der ville være mulighed for at se delfiner – og vi fornemmer også masser af liv i havoverfladen, men ingen delfiner. Til gengæld ser vi de store djævlerokker springe – og selvom det er langt ude i horisonten, er det alligevel et imponerende syn at se dem springe op og vende i luften.
Mangrovetur.Så er det frokosttid og jeg overlader roret i sikre hænder til kaptajnen igen – han tilbyder dog at jeg kan komme tilbage til Galápagos og få hans job – flink mand. Eftermiddagen byder på et par times mangrove-tur i gummibåd. Vejret er stadig overskyet, men det gør ikke så meget, for det kan blive en meget varm tur, hvis solen står frit på himlen.
Vi sejler først omkring nogle klipper, hvor der sidder tusindvis af blåfodede suler – et imponerende flot syn. Derefter sejler vi rundt og nyder mangroven og dens stilhed. Her er ingen fugle – så her er totalt stille. Vandet er ligeledes stillestående, så vi driver bare rundt, med motoren slukket. Vi ser flere skildpadder – ”Skildpadde” – siger Hernan og griner… - syntes at det danske sprog er sjovt. Vi ser også flere arter af de store rokker – helt tæt på, - men ingen hajer.
Tak til en fantastisk besætning på Coral II.Så nærmer vi os slutningen på turen - det er næsten ikke til at bære. I aften er der BBQ på dækket – og der er allerede fint pyntet op med flag og terpentiner. Menuen er ”seafood” – alskens lækkerier lige fra kæmperejer, blæksprutter og fisk og til lækkert tilbehør.
Danilo med min fødselsdagskage.Fødsesldag på Galápagos
Vinni kalder på mig og peger ud i horisonten? Der kommer en båd sejlende - det er Coral I… - og på dækket står vores søde kaptajn fra sidste tur og vinker med begge arme – båden vender om og kommer forbi igen. Denne gang rejser vores kaptajn sig her på Coral II og kommer over til mig. Han har hørt at jeg har fødselsdag – og ønsker tillykke. Han fortæller også at de 2 kaptajner har talt sammen i dag – og da Coral I skulle prøvesejles efter at have været i dok – ville ”de” lige komme forbi og ”ønske tillykke” Jeg er total rørt – kan jeg ønske en bedre fødselsdagsgave?
Så kommer hele besætningen syngende ”Happy Birthday” og med en stor flot gul lagkage med lys. Gruppen er forvirret – hvem har fødselsdag? Vinni tager ordet og fortæller at der var sket en misforståelse omkring datoen i dag og at det er mit ønske for dagen, at få en drink med besætningen og gruppen. Vi skåler i Sangria – og jeg takker dem alle for en fantastisk tur. Vinni har endda nået at få købt gaver – nemlig en flot kalender for 2010, samt en kasket fra Coral II – i mine farver. Så takker kaptajnen os for en fantastisk uge – og Vinni gør det samme den anden vej (- ikke alle taler så godt engelsk, så Vinni takker på spansk, så alle kan forstå det).
Også vores drikkepenge bliver videregivet – håber virkelig, at alle er tilfredse – det er fuld fortjent.Hvor har de været søde og hvor har det været en FANTASTISK UGE! Vi synger – på dansk: ”For de er vor egne…” – og bagefter synger besætningen det samme til os – på spansk.
Stor jubel. Så bliver der taget billeder – jeg elsker dette dejlige billede af besætningen – siger det ikke alt?
Så er det turens sidste briefing. Alle de praktiske informationer inden afgang i morgen, evalueringsskemaer – og barregningen, som skal betales.
Oliver har lavet en flot undervandsfilm fra vores tur, og Hernan har hjulpet med at sætte navne på alle billederne – en flot afslutning.
Nogle fra gruppen går tidligt i kahytterne for at pakke – vi skal allerede op kl. 06.00 – men jeg har jo fødselsdag – og samtidig er det sidste aften på Coral II (- i denne omgang), så jeg skal have det hele med.Heldigvis er der nogle stykker, som gør mig selskab, så der bliver rigtig talt rejse og oplevelser og der ryger vidst også et par drinks mere ned.
Vi slutter af udendørs i den mørke lune nat. Der ligger mange skibe omkring os – vi kan godt mærke, at vi er ved at være ved vejs ende – og mange skal slutte deres tur på Baltra i morgen. Det bliver vidst midnat inden jeg finder min kahyt – og kaster bare al tøjet i rygsækken, inden jeg falder i søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar