Jeg fandt min sjæl på Galápagos

Har sovet udmærket, men er alligevel dødtræt da telefonen ringer allerede kl. 5.30. Morgenmaden er i restauranten, også på 7. etage – det er endnu ikke helt lyst, men vi aner alligevel den flotte udsigt udover Quito. Så er der afgang til lufthavnen.

På vejen udfylder vi i fællesskab med Vinni et evalueringsskema omkring højlandsdelen – og det er ikke mange ting, som får mindre end ”Excellent”. Juan Carlos og Claudio scorer selvfølgelig toppoint. Så er det tid at tage endnu en afsked – og bestemt ikke nemmere. ”Vi ses”. Så er der vidst ikke meget mere at fortælle – vi kom hjem til Danmark uden problemer.



Sluttelig skal lyde en STOR TAK til Tom Søndergaard, som arrangerede begge mine rejser, til rejseleder Vinni Madsen for ”så meget”. Til Marco Polo og Klein Tours for en fantastisk gennemført og planlagt rejse – topprofessionelt.

Jeg fandt min sjæl på Galapagos – men den ville ikke med hjem – så jeg er begyndt at spare op igen.

Farvel til Galapagos

Det bliver en urolig tur her den sidste nat. Jeg vågner ved at toiletdøren smækker i og i de andre kahytter falder flere ting på gulvet. Der følger nogle timer med søgang – vidst det værste vi har oplevet på denne tur. Det er ikke meget jeg får sovet, så jeg er meget lidt frisk, da vi bliver vækket – er det bølgerne eller drinksene? Prøver med et bad – men det er ikke nemt, da vi fortsat vipper ret pænt.

Der er flere i gruppen, som ikke har det speciel godt – og mange har ikke lukket et øje. Jeg har det ok – men vi skal heller ikke fortsætte meget længere, så tror jeg også jeg bliver rigtig dårlig.
Sidste måltid på båden er scrambled eggs med det hele – og masser af lækker frugt – min appetit fejler bestemt ikke noget.

Kl. 7.15 er det på tide at sige farvel til alle de søde mennesker på Coral II – der bliver krammet og sagt ”På gensyn”. Hele besætningen står og vinker, da vi sejler vores sidste tur i gummibådene - nu har de fri nogle timer. I eftermiddag kommer en ny gruppe – og så starter samme procedure forfra.
Landskildpadder – i vand.

Jeg er tydelig påvirket af at skulle sige farvel – og må lige sidde stille for mig selv.

Vi kommer i bussen – og der hersker stilhed – tror folk er trætte og mætte af en hel uges fantastiske oplevelser.

I højlandet er det regnvejr – vi gør holdt for at se de store flotte landskildpadder. Vi ser dem gå og græsse og jeg bliver endnu engang imponeret over hvor store og flotte de er – tænk, nogle af dem kan rent faktisk godt ha’ hilst på Charles Darwin da han var her for 100 år siden – er det ikke vildt? Det er vådt og meget mudret, så det bliver en hurtig tur – desværre – sidste gang var vi her i høj flot solskin.Et sidste stop i en lavatunnel, hvor der også denne gang sidder en lille mosehornugle – mon den har siddet der lige siden jeg var her sidst?

Lavatunnel.

Og så er vi alt for hurtig retur ved Baltra Lufthavn, som summer af mennesker. Masser af nye og forventningsfulde mennesker, som bare venter på at fyldes med oplevelser – og så er der os… - som lige om lidt er på vej til Danmark.

Som en lille ekstra gevinst indsamler Vinni alle vores pas – og afslutningsvis får vi alle det officielle Galapagos stempel.

Mens vi står og venter, ser jeg pludselig José – vores lille søde bartender fra sidste tur – og tænk, han genkender mig, smiler og kommer over og giver hånd. Nu er hans ferie slut – og han skal ombord på Coral I

Det giver virkelig mening, hvad vores kaptajn på sidste tur sagde: ”I vil altid have venner her på Galapagos”

Så er der boarding
Vi mellemlander kort i Guayaquil – hvor alle skal forlade flyet. Det er rart lige at kunne strække benene og lufthavnen er stor, flot og moderne.Ombord igen – i et nyt fly og med valgfrie pladser.
Kort tid efter lander vi i Quito – i sol og 22 grader.

Sammen med Vinni er der straks 2 dragere, som tager sig af al vores bagage og kører det ud til bussen – hvor er det nemt, at rejse med Marco Polo. Og al tristhed forsvinder, da vi bliver taget imod af en storsmilende Juan Carlos – alle pigerne får et ordentlig knus, mens mændene må nøjes med et håndtryk – hvor føler man sig da virkelig budt velkommen tilbage.

Sidste nat er med overnatning på Hotel Quito – som er et stort og moderne hotel, og kun i kort afstand af lufthavnen. På sidste tur boede vi på Hotel Quito under hele opholdet i Ecuador. Her er pænt og rent, men slet ikke med den charme, som vi har oplevet på alle vores forskellige overnatninger denne gang. Det er efter min mening en dejlig forbedring.

Vi får tildelt værelser og Juan Carlos har i den mellemliggende uge sørget for at al vores bagage, som vi havde opmagasineret her i Quito er blevet transporteret hertil hotellet og det bliver nu delt ud på vores værelser. Vi har aftalt at spise sammen hele gruppen i aften – incl. Juan Carlos, på en argentinsk restaurant.Dog er der lige tid til en tur i poolen først – men det er ikke længere sjovt at være i vandet uden dyr!!Mørket er ved at falde på, så vandet bliver hurtigt koldt. I stedet kravler vi i SPA’en og hygger.

På argentinsk restaurant – sidste aften i Quito.

Vi mødes kl. 19.00 – og kører i taxa til restaurant San Telmo – hvor Juan Carlos selvfølgelig allerede venter på os.Her er alle muligheder for at få lækre argentinske steaks og god rødvin. Vi hygger os, selvom der bliver noget ventetid omkring maden. Der er nok at se til når 22 mennesker kommer og skal have hver deres menu.

Udsigt fra restauranten - 7. etage på Hotel Quito.

Så er der takketaler, fra os til Vinni, fra Vinni til os og Juan Carlos – og sidst fra Juan Carlos – noget foregår på engelsk, andet på dansk – men resultatet er det samme. Alle er yderst tilfredse med turen, alle de fantastiske oplevelser og ikke mindst alle de søde mennesker vi har mødt.
Ud på aftenen tager vi tilbage til hotellet, de fleste går i seng – men en lille sej kerne slutter aftenen og turen af i baren på 7. etage.

Bartolomé og fødselsdag

Selvom vi har sejlet hele natten, har det føltes roligt – og præcis kl. 07.02 kaster vi anker ud for Bartolomé – FLOT!

Vinni starter med at sige, at idag vil vi meget gerne se delfiner – det har hun lavet en aftale med kaptajnen om. Det er vi jo ikke spor uenige om, så vi er mere end forventningsfulde da vi sætter os til morgenbordet.

Det er lidt overskyet, men dejlig lunt. Vi går i gummibådene – vi er efterhånden ret seje til det – og sejler ind til Bartolomé. Denne ø er helt måneagtig, og med meget sparsom vækst.

Lavakaktus på Bartolomé.

Lavakaktussen er noget af det eneste der kan gro her og som det eneste dyr, ser vi et lille bitte forskræmt firben.Vi går de 369 trin op til øens højeste punkt – og bliver belønnet med den flotteste udsigt til det berømte klippespir, The Pinnacle – denne udsigt er det mest fotograferede sted på hele Galápagos. Vi holder os selvfølgelig ikke tilbage og er bestemt med til at fastholde dette billede på 1. pladsen.

Bartolomé – det mest fotograferede billede af Galapagos.

Det er min fødselsdag i dag – disse oplysninger plejer rejselederen at have, men noget må være gået galt? Egentlig er det vel lige meget… - men jeg kan mærke, at jeg er lidt trist over at have fødselsdag på Galápagos i al hemmelighed.Jeg fortæller det til Vinni - ikke at hun skal gøre noget specielt ud af det, men hvis hun måske vil arrangere en drink i aften – sammen med besætningen, på min regning, så vil jeg være rigtig glad.

Så er det tid for turens sidste snorkeltur – og af ”eksperterne” betegnes dette sted omkring The Pinnacle”, som noget af det bedste. Her er der mulighed for at se den hvidtippede haj. Hernan er med ude – han plejer at ”finde” og trække den i halen, så vi alle kan se den. Vi så ikke hajen, men masser af fisk, bla. den store flotte hogfish, pingviner – og et par i gruppen så også en blæksprutte.

Dejlige Coral II.

Tilbage på Coral II, er der snacks, denne gang friske jordbær dyppet i chokoladesovs – hmmm.
”Ferier du ikke vil hjem fra”

Frk. Jensen som kaptajn.

Jeg går op og hilser på kaptajnen – det er ved at være sidste mulighed for at besøge ham på broen. Han er vældig imødekommende og fortæller om alt udstyret – og så siger han: ”Vil du ikke prøve at sejle Coral II”…?

Så frk. Jensen sætter sig ved roret – og så sejler vi. Måske lidt i zig og zag i starten, men al begyndelse er jo som bekendt svær. Det er på denne strækning, at der ville være mulighed for at se delfiner – og vi fornemmer også masser af liv i havoverfladen, men ingen delfiner. Til gengæld ser vi de store djævlerokker springe – og selvom det er langt ude i horisonten, er det alligevel et imponerende syn at se dem springe op og vende i luften.

Mangrovetur.

Så er det frokosttid og jeg overlader roret i sikre hænder til kaptajnen igen – han tilbyder dog at jeg kan komme tilbage til Galápagos og få hans job – flink mand. Eftermiddagen byder på et par times mangrove-tur i gummibåd. Vejret er stadig overskyet, men det gør ikke så meget, for det kan blive en meget varm tur, hvis solen står frit på himlen.

Vi sejler først omkring nogle klipper, hvor der sidder tusindvis af blåfodede suler – et imponerende flot syn. Derefter sejler vi rundt og nyder mangroven og dens stilhed. Her er ingen fugle – så her er totalt stille. Vandet er ligeledes stillestående, så vi driver bare rundt, med motoren slukket. Vi ser flere skildpadder – ”Skildpadde” – siger Hernan og griner… - syntes at det danske sprog er sjovt. Vi ser også flere arter af de store rokker – helt tæt på, - men ingen hajer.

Tak til en fantastisk besætning på Coral II.

Så nærmer vi os slutningen på turen - det er næsten ikke til at bære. I aften er der BBQ på dækket – og der er allerede fint pyntet op med flag og terpentiner. Menuen er ”seafood” – alskens lækkerier lige fra kæmperejer, blæksprutter og fisk og til lækkert tilbehør.

Danilo med min fødselsdagskage.

Fødsesldag på Galápagos
Vinni kalder på mig og peger ud i horisonten? Der kommer en båd sejlende - det er Coral I… - og på dækket står vores søde kaptajn fra sidste tur og vinker med begge arme – båden vender om og kommer forbi igen. Denne gang rejser vores kaptajn sig her på Coral II og kommer over til mig. Han har hørt at jeg har fødselsdag – og ønsker tillykke. Han fortæller også at de 2 kaptajner har talt sammen i dag – og da Coral I skulle prøvesejles efter at have været i dok – ville ”de” lige komme forbi og ”ønske tillykke” Jeg er total rørt – kan jeg ønske en bedre fødselsdagsgave?

Så kommer hele besætningen syngende ”Happy Birthday” og med en stor flot gul lagkage med lys. Gruppen er forvirret – hvem har fødselsdag? Vinni tager ordet og fortæller at der var sket en misforståelse omkring datoen i dag og at det er mit ønske for dagen, at få en drink med besætningen og gruppen. Vi skåler i Sangria – og jeg takker dem alle for en fantastisk tur. Vinni har endda nået at få købt gaver – nemlig en flot kalender for 2010, samt en kasket fra Coral II – i mine farver. Så takker kaptajnen os for en fantastisk uge – og Vinni gør det samme den anden vej (- ikke alle taler så godt engelsk, så Vinni takker på spansk, så alle kan forstå det).

Også vores drikkepenge bliver videregivet – håber virkelig, at alle er tilfredse – det er fuld fortjent.Hvor har de været søde og hvor har det været en FANTASTISK UGE! Vi synger – på dansk: ”For de er vor egne…” – og bagefter synger besætningen det samme til os – på spansk.

Stor jubel. Så bliver der taget billeder – jeg elsker dette dejlige billede af besætningen – siger det ikke alt?

Så er det turens sidste briefing. Alle de praktiske informationer inden afgang i morgen, evalueringsskemaer – og barregningen, som skal betales.

Oliver har lavet en flot undervandsfilm fra vores tur, og Hernan har hjulpet med at sætte navne på alle billederne – en flot afslutning.

Nogle fra gruppen går tidligt i kahytterne for at pakke – vi skal allerede op kl. 06.00 – men jeg har jo fødselsdag – og samtidig er det sidste aften på Coral II (- i denne omgang), så jeg skal have det hele med.Heldigvis er der nogle stykker, som gør mig selskab, så der bliver rigtig talt rejse og oplevelser og der ryger vidst også et par drinks mere ned.

Vi slutter af udendørs i den mørke lune nat. Der ligger mange skibe omkring os – vi kan godt mærke, at vi er ved at være ved vejs ende – og mange skal slutte deres tur på Baltra i morgen. Det bliver vidst midnat inden jeg finder min kahyt – og kaster bare al tøjet i rygsækken, inden jeg falder i søvn.

Fernandina, Isabella og over Ækvator

Frisk og veludhvilet – og dejlig morgenmad, som i dag står på omelet, bacon og friskpresset juice. Solen er også stået op – og i vandet ud for båden leger 2 unge søløver. Hvor kan man hurtig blive afhængig af at starte dagen på denne måde.

Fernandina
Fernandina er den vestligste af alle øerne, meget ren og utrolig flot. Lava klipper og dejlig blød sandstrand. Noget af det første vi ser, er det store flotte hvalskelet, som virkelig tager sig flot ud på de mørke klipper.Vi går en tur på øen og ser hundredvis af havleguaner, som ligger og solbader på de varme klipper. Havleguanerne lever et meget risikofyldt liv, idet de hver dag skal have føde i form af alger i vandkanten, hvor de herved risikerer at blive skyllet i havet af de store bølger. Havleguanerne kan ikke varme sig selv op, så i vandet risikerer de af fryse ihjel – eller at blive spist af hajer. Selvom havleguaner svømmer udmærket, ser vi dem dog oftest i klumper på klipperne, hvor de forsøger at få deres kropstemperatur op igen.

Hvalskelet på Fernandina.

Endnu en regel på Galapagos er, at vi skal holde en afstand på 2 m til alle dyrene for ikke at stresse dem unødigt.Vi gør selvfølgelig vores for at overholde dette – men det virker ikke altid som at dyrene har samme regel overfor os - så oftest må vi springe til siden, når der pludselig kommer et firben pilende frem fra en sten. De store søløver viger heller ikke altid, fordi der kommer en gruppe turister tæt forbi, så flere gange må vi nærmest skræve over dem. På Fernandina ser vi også de små stolte Galapagospingviner i jakkesæt. De er kun omkring 35 cm høje og vejer et par kilo. Vi forbinder normalt pingviner med meget kolde egne, så dette er endnu et eksempel på hvordan dyrene har tilpasset sig livet her omkring.

Galápagospingviner.

Galapagosskarven.

Vi ser også den pudsige Galapagosskarv – som er den eneste skarv i verden som ikke kan flyve. Man kan godt forstå det, når man ser dens små stumper af vinger.Den lever det meste af tiden i vandet og dykker helt fantastisk.

Inden formiddags turen helt er slut, sidder vi i mangroven og nyder stilheden, mens vi bliver underholdt af de flotte røde Sally Lightfood krabber, som springer rundt på klipperne.Dette er virkelig balsam for sjælen – her er alle problemer blæst væk med vinden – og vi skal kun koncentrere os om at opleve og nyde.

Tilbage på båden er der inden frokost mulighed for enten at besøge kaptajnen på broen eller få en fremvisning i maskinrummet – sidstnævnte er et stort hit hos mændene i gruppen. Der bliver altid gjort meget ud af maden – hvert eneste måltid er der blevet kræset om. Se blot denne salat, som blev serveret i dag til frokost.

Salat a’ la Danilo.

Vi sejler en kort tur og efter middag når vi til Isabella – den største af øerne, også kaldet ”graffiti-øen”, hvor hvalfangere og pirater helt tilbage til 1800-tallet, har skrevet på klipperne.

Tid til at snorkle
Der bliver spændt liner ud omkring båden, så folk kan bade – men vandet er ret koldt uden våddragt. Nogle vælger at slappe lidt af på båden, mens vi andre tager med gummibåden, for at snorkle på dybt vand.

Vi har Hernan med ud, som spotter alle de spændende ting og er sød til at tage os i hånden og med hen hvor det sker. Også et par at maskinmestrene fra båden er med ude at snorkle – og ikke så meget pjat, de hopper i vandet med alt tøj og sko på - men hva’ det tørrer jo også igen. Det bliver endnu en fantastisk snorkeltur med masser af havskildpadder, søløver, fisk og sjældne, men meget farvestrålende søstjerner.

Tilbage på båden, et varmt bad og omklædning – og så af sted i gummibådene – det er hårdt at have ferie. Vi sejler rundt om øen og se både skarven, pingviner og masser af suler. Derefter går vi i land og tager de 130 trin op til toppen af øen. Undervejs må vi nærmest klatre over et par søløver, som ikke lader sig forstyrre af en flok højtsnakkende turister.

På vejen op er der udsigt til en flot turkisgrøn kratersø, så vi skyder skarpt med kameraerne. Helt oppe er der en storslået natur og vulkaner så langt øjet rækker. Vi nyder udsigten inden vi spurter ned igen – og møder på vejen den anden halvdel af vores gruppe, som først er på vej op. Vel nede igen har vi tid til at nyde solen og livet. I vandoverfladen ligger 2 havskildpadder og parrer sig – helt upåvirket af os.

Solnedgang over Galápagos.

Store hvalaften
I aften er det jo ”Store Hvalaften” – dvs. at vi skal være klar på dækket når vi begynder at sejle, for inden mørket falder på, er der muligheder for at se hvaler – vi er klar!!

Vi aner blås i horisonten og vores søde kaptajn er også opmærksom og vi kan mærke at han sejler i retningen af hvor der er blås – eller hvor vi peger og råber. Vi sejler lidt ”kryds-og tværs-sejling” – alt for gæsterne.

Vi er vildt begejstrede. Der er masser af hvaler – flere gange ser vi hele ryggen – og vi jubler højt hver gang. Det er Minke-hvaler, siger Alex (på dansk sildepisker - som er en vågehval).

Mørket falder på – og den flotteste solnedgang viser sig – hvor er det suverænt. Da vi ikke mener at kunne rumme mere, går vi indenfor og venter på aftensmaden – pludselig råber Hernan: ”SE – HVALHAJEN”!

Vi styrter alle sammen ud igen og op på øverste dæk – og i lyset fra båden, kommer den største fisk i verden svømmende helt tæt langs båden – 16 m og med et kæmpe gab…Vi er helt oppe at køre… det er det vildeste jeg – og de andre i gruppen har oplevet. Vi er total overvældede og snakker og råber i munden på hinanden. Det er noget forsinket, at vi endelig sætter os til bordet for at spise – og snakken fortsætter selvfølgelig omkring den store oplevelse vi lige har haft.

I nat har vi turens længste sejltur – nemlig 12 timer, hvorefter vi omkring kl. 07.00 være fremme ved turens sidste ø, nemlig Bartolomé.

Sejladsen er rolig, så der bliver hevet et karaoke-anlæg frem, så er der sang for dem, som har lyst og evner – eller mangel på samme. De fleste af sangene er på spansk, så det begrænser antal deltagere – men sjovt er det alligevel.

Kl. 21.00 krydser vi ækvator – og vi bliver alle inviteret op på broen til kaptajnen for at fotografere GPS’en når vi passerer linjen. (På sidste tur krydsede vi ækvatorlinjen 8 gange før alle havde fået ”billedet”)Her går det bedre, for det lykkedes allerede i første forsøg og efterfølgende får vi alle et diplom af Kong Neptun)

Vi krydser ækvator – for 8. gang.

Folk begynder at forlade selskabet for at gå til ro. Vores kaptajn er blevet afløst (- det håber jeg da i hvert fald) – for han kommer indenfor og begynder at snakke. Alle er bare så søde og venlige – og man føler virkelig at de nyder deres job og at forkæle os, uden at det er påtaget – det kommer virkelig fra hjertet.

Turens største og kedeligste oplevelse

Jeg vågner ved at skibet begynder at sejle – klokken er 05.00 – er stadig træt – eller er det eftervirkningerne af gårdsdagens drinks?

Et godt og solidt måltid gør underværker, så jeg er hurtig frisk igen.Vi er kommet til Rabida, hvor vi først tager en tur rundt om øen og ser både søløver, hejrer og masser af havleguaner, som solbader rundt på klipperne.

Havleguan.

Hernan fortæller hvordan Galapagos opstod.

Herefter går vi i land på ”den røde strand”, hvor Hernan tegner og fortæller om Galapagos øerne’s opståen.

Så er der tid for snorkling – og dette bliver indtil videre været min største oplevelse under vandet. Sammen med os, springer nemlig 2 legesyge søløver med i bølgerne – og i 1 times tid leger de med os. ”Se hvad jeg kan”. De svømmer lige med kurs mod én – og netop som man tror, at nu sker der et frontalt sammenstød, glider de lige forbi - mave mod mave.

Leg med søløver under vand.

Flere gange må jeg op og have luft – det er ikke nemt, at grine med snorkel på. Og pludselig, mens vi leger, kommer den store Manta Ray (Djævle-rokke), nærmest i slowmotion forbi os – helt lydløst og med store flyvende bevægelser. Vi gætter på et ”vingefang” på omkring 4-5 m. Det var en vild oplevelse - om som om vi ikke har fået nok, vender den og kommer tilbage til os – flere gange.

Djævlerokken.

Jeg er total overgearet da jeg kommer op på land – og kan slet ikke stoppe med at fortælle eller skjule min begejstring – ja faktisk er jeg så ukoncentreret, at jeg slet ikke lægger mærke til at jeg for 7 x skyller min ”svømmepose” for sand, uden at opdage, at mit kamera ligger i bunden af posen. Da jeg opdager det, er det længe for sent – det bliver aldrig kamera igen – men oplevelsen af de legesyge søløver og den kæmpe Djævle-rokke er for evigt printet på nethinden.

Dog kan hverken de lyserøde drinks eller snacks tilbage på Coral II, dog helt skjule min tristhed over at have mistet mit kamera – og så endda her på Galapagos – bedre fotomuligheder findes ikke efter min mening.

Mens vi har spist frokost, nydt solen og fregatfuglene er vi nu nået til Santiago – og her tilbyder Kurt fra gruppen, at jeg kan låne hans kamera på resten af turen – så om muligt stråler solen lige pludselig endnu mere. Personligt syntes jeg at Santiago er utrolig smuk, med sine sorte lavakyst – og flotte klippeformationer. Her er det vigtigt med godt fodtøj, så man kan stå fast på de våde, glatte og skarpe klipper. Solen bager fra en skyfri himmel – og vi begynder alle mere og mere at ændre farve på kroppen - nogle mere krebsfarvede end andre.

Pelssøløve på Santiago.

På Santiago ser vi de små charmerende pelssøløver, som oftest er kravlet i skygge på hylderne i klipperne. Det er helt forståeligt, da pelssøløverne adskiller sig fra andre søløver ved, at være noget mindre og desuden har de har en meget tyk pels, så de også kan leve i kolde områder – så vi føler virkelig med dem i denne varme.

Netop overstået søløve-fødsel.

Her på øen, ser vi også pelikaner, hejrer og masser af havleguaner. Sidstnævnte ser vi græsse alger på klipperne – det er vildt fascinerende.

Eftermiddagens ”highlight” oplever vi på vej tilbage til gummibåden. Et par af os er sagtnet lidt bagud fra resten af gruppen – og heldigvis for det, for vi ser en netop overstået søløve-fødsel, hvor moderkagen stadig hænger ved ungen. Vi står helt stille og nyder dette smukke syn. Efter nogle minutter lister vi videre – og lader dyrene få ro til at komme til kræfter – den lille skal jo også die.

Der bliver også tid til ½ times snorkling, hvor vi kommer rigtig tæt på 2 græssende havskildpadder – en enkelt søløve og alle de sjove og farvestrålende stimer af fisk.

Det er selveste kaptajnen som tager imod os, da vi kommer tilbage til Coral II – og Gregory står klar med juice og kokosboller.

Inden aftensmaden er det tid at ajourføre dagens lister. Vi har af Vinni fået udleveret en fortegnelse over alle dyrene på Galapagos og de af os som har lyst, kan hver dag krydse af hvilke arter vi har set på de forskellige øer.Der er altid hjælp at hente hos vores guider – for specielt fiskene giver ofte anledning til en del tvivlspørgsmål.

Aftensmad og briefing. Det ligger en lang sejlads foran os – 9 timer inden vi vil være ved Fernandina i morgen tidlig.

Gruppen er ved at være hærdet af den friske havluft og dagenes mange oplevelser – så nu kan vi alle være lidt længere oppe…Det benytter Vinni sig af og holder i aften 2 små foredrag, først om Hotspot – og derefter om Darwins finker.Finkerne blev i sin tid opdaget af Charles Darwin – og fik meget stor betydning for forståelsen af udviklingen på Galapagos.Der findes 13 forskellige arter af finker her på øerne – som alle varierer i størrelse og udseende og som har specialiseret sig vidt forskelligt, afhængig af hvilke øer de lever på.

De sejeste af os tager lige et spil 500 inden vi kravler til køjs.

Fregatfugle, leguaner og hajer

Vågnede kort kl. 01.00 i nat – da havde vi kastet anker og lå total stille - kan faktisk slet ikke mærke, at vi befinder os på en båd i Stillehavet.

Da vi står op er vi nået til øen North Seymour – og efter breakfast går vi i land til en formiddag med masser af fregatfugle - med store flotte oppustede strubeposer. Franklin forsøger at lære os om forskellen mellem Pragtfregatfuglen og den store fregatfugl – det går nogenlunde, så længe vi kan se dem begge sammen. Straks værre er det, når vi skal gætte dem enkeltvis. Vi ser også masser af de pudsige blåfodede suler, søløver og den flotte røde lavakrabbe, Sally Lightfood, som er et fantastisk syn for øjet, på de grå klipper. Formiddagen går alt for hurtigt og det er tid at vende snuden ”hjemad”. På vejen ser vi tydeligt en haj-finne tæt på vores gummibåd og Franklin fortæller, at netop her omkring er der hundredvis af Galapagoshajer – så INGEN snorkling!

Fregatfugl.

Blåfodede suler kurtiserer.

Søløve-unge.

Solbadende søløver.

Gregory venter med kold frisk juice, men desværre er det også nu, at vi skal sige farvel til Franklin - og velkommen til Hernan – som viser sig at være et ”fint bytte”.

Nu er tiden kommet til at Coral II skal have nye forsyninger. Vores kaptajn kender folkene på den militærbase på Baltra hvor forsyningerne skal finde sted, så i stedet for, at vi skal være ”tvunget” ombord, kan vi få lov at gå i land og bade den times tid, det tager at gøre Coral II klar. Vi nyder at svømme mellem havleguaner og søløver og ikke mindst de store pelikaner, som frygtløse lander og letter hen over hovedet på os – det er vildt fascinerende.

Der er schnitzler og salat til frokost – og en god lang siesta.I eftermiddag skal vi i land på Dragon Hill, her kan være ulidelig varmt, så denne aktivitet er først lagt sent på eftermiddagen. Jeg sidder på dækket og prøver at ajourføre min dagbog, men bliver gang på gang distraheret af de store fregatfugle, som hænger i vinden lige over båden. Af og til tager de en pause og lægger sig til rette på en mast eller på rælingen – hvor er man virkelig ét med naturen herude.

En eftermiddag, som om muligt overgår alle de andre øer indtil nu. Dragon Hill er én af de øer, som har været hårdt ramt af skadedyr – specielt geder, som ikke alene ødelægger vegetationen, men også dyrelivet. Vi hører da også en bræen i det fjerne, så den sidste ged er endnu ikke fanget.

Sally Lightfood (Rød lavakrabbe).

Sidste gang jeg var her, så vi kun en enkelt landleguan, som netop denne ø er speciel kendt for – denne gang ser vi mindst 20 af dem og i alle størrelser..Leguanen er et fantastisk væsen – nærmest et forhistorisk dyr. Hannerne er imponerende flotte og i farvestrålende gule farver. Hernan fortæller meget entusiastisk om landleguanen og demonstrerer også hvilken fantastisk høre- og lugtesans, at den er udstyret med. Vi ser hvordan leguanen i løbet af ingen tid, kan få piggene af en kaktus, så den kan spise den.

Vi ser også spøgelseskrabben, som ved den mindste lyd eller rystelse forsvinder ned i sit hul i sandet igen.

Landleguan på Dragon Hill.

Det er en fantastisk eftermiddag og folk er helt oppe i gear over dagens oplevelser. Med fødderne i jacuzzien, en gin og tonic i hånden, samt den smukkeste solnedgang i baggrunden, hvad kan man så ønske sig mere? Kylling, salat – og friske jordbær til dessert, måske? Det får vi nemlig serveret til aftensmad.

Briefing af Hernan på Coral II.

Briefing for morgendagen – vi har en kort sejlads og skal først sejle kl. 04.30 i nat, så Vinni foreslår at vi holder en fest – som sagt så gjort. Musik bliver arrangeret og så er der dans – alle er med og det er ikke løgn, at de har rytme de latinamerikanere – hold da op. Der bliver lavet drinks, der bliver danset mens andre spiller kort – der er en super dejlig stemning.

Senere på aftenen går vi ud i natten og ser både hajer og søløver i vandet – jeg går sent i seng – men ved ikke hvornår?

Floreana og Post Office Bay

Det blev endnu en nat med masser af søvn – vågnede dog en enkelt gang omkring midnat, da diverse vandflasker væltede ned af bordet i min kahyt. Vi må dog forholdsvis hurtigt været kommet i læ af klipperne, for jeg faldt hurtigt i søvn igen.

Mere uro har der til gengæld været andre steder på skibet, da Gunnar, én af vore mindre gæster i gruppen, 3 x var faldet ud af sin seng i løbet af natten. Det skabte selvfølgelig stor morskab omkring morgenbordet.

Flamingo i sø på Floreana.

Floreana, Galapagos
Så er det Floreana, som står for tur denne morgen – det er lidt overskyet, men lunt. Efter en ”våd landgang” – dagsturene veksler mellem tør eller våd landgang - afhængig af om vi kan komme helt på land inden vi træder ud af gummibåden, eller om vi må gå de sidste skridt i det våde element – vandet har dog fine temperaturer, så det gør egentlig ikke den store forskel. Vi kommer i land på en ”grønlig strand” hvor vi bliver informeret om øens vegetation.

Dernæst går vi videre af en lille sti og kommer til kæmpe sø med flamingoer i flotte røde farver – vi kan høre hvordan de knebrer med næbet i vandet efter føde. Vi fortsætter af stien og kommer til en lille strand, hvor vi kan se skildpadde-spor – det er nemlig her, at havskildpadderne kravler op om natten for at lægge deres æg i det bløde sand. Af den grund må vi også kun gå langs vandkanten – men alligevel heller ikke for tæt på vandet, da der af bølgerne bliver skyllet de farlige Stingrays med ind. Franklin tegner i sandet og fortæller sjove historier om dyrene - man kan virkelig mærke, hvordan guiderne virkelig brænder for deres job – med lige stor iver fortæller de sandsynligvis de samme historier igen – og igen – og igen.

Franklin tegner og fortæller i sandet.

Tilbage på båden, frokost, afslapning og eftermiddagen byder på 2 valgmuligheder – snorkling på dybt vand omkring en lille kraterø – eller en tur i gummibåden samme sted – jeg vælger selvfølgelig snorkling – og vi får en fantastisk tur, med masser af fisk, flotte søstjerner – og en hvidtippet haj. Ydermere ser vi også Floreana’s sjældne ”Mocking Bird” (Spottedrossel).

Leather Bass, juvenile.

Chocolate Chip Sea Star.

Spottedrossel.

Post Office Bay
Sidste del af eftermiddagen er til den berømte del af øen, Post Office Bay – der har historisk betydning, idet hvalfangere i det 18. århundrede etablerede en tønde, hvori man kunne lægge sin post. Planen var, at brevene skulle bringes til deres modtagere af andre både, som kom forbi. Ideen er blevet vedligeholdt og bruges i dag nok kun af turister – men det fungerer. Vi kigger i bunken af postkort – og finder 4 stk. som skal med hjem til Danmark – jeg lægger selv 3 kort, hvoraf det ene er en hilsen til mig selv (jeg modtager mit eget kort ca. 1. måned senere – med hilsen fra Solrød Strand).

Post Office Bay – Floreana.

Herefter er der tradition for, at der spilles en fodboldkamp mellem besætningerne fra henholdsvis Coral I og Coral II – af stor underholdningsværdi og opbakning fra os gæster - denne gang vandt 1’erne med 3 mål mod 2. Så var det med gummibåd mod Coral II – vi har dog ikke så travlt, idet Danilo, vores kok, er med vores båd. Alligevel formår han at anrette en lækker middag på ”no time”.

Vi sejler allerede under aftenens briefing – og fra starten er der godt gang i båden. Morgendagen står på Fregatfugle, brændstof og proviantering af Coral II, samt besøg på øen Dragon Hill. Da vi er færdige med informationerne for næste dag, må Franklin desværre meddele, at han er nødt til at afbryde vores sejlads pga. sygdom i familien og at vi fra i morgen vil få en ny guide. Heller ikke Coral I vil følge os længere, da den skal i dok, pga. maskinproblemer – så nu er vi pludselig ”helt alene”.

Efter disse kedelige meddelelser, har vi behov for en opmuntring – og det klarer Vinni. Hun har i 5 år boet og studeret fregatfugle i Mexico – så hun underholder med billeder og fortællinger om disse fantastiske fugle – og selvom flere i gruppen må lukke øjnene efter dagens oplevelser, er det svært ikke at blive revet med af hendes entusiasme for denne pragtfulde fugl.

Vinden har lagt sig – så da resten af gruppen kravler til køjs, sætter jeg mig ud på dækket og nyder vinden og mørket. En fantastisk fornemmelse – kan næsten ikke mærke at vi sejler.