tirsdag den 28. juli 2009

Floreana og Post Office Bay

Det blev endnu en nat med masser af søvn – vågnede dog en enkelt gang omkring midnat, da diverse vandflasker væltede ned af bordet i min kahyt. Vi må dog forholdsvis hurtigt været kommet i læ af klipperne, for jeg faldt hurtigt i søvn igen.

Mere uro har der til gengæld været andre steder på skibet, da Gunnar, én af vore mindre gæster i gruppen, 3 x var faldet ud af sin seng i løbet af natten. Det skabte selvfølgelig stor morskab omkring morgenbordet.

Flamingo i sø på Floreana.

Floreana, Galapagos
Så er det Floreana, som står for tur denne morgen – det er lidt overskyet, men lunt. Efter en ”våd landgang” – dagsturene veksler mellem tør eller våd landgang - afhængig af om vi kan komme helt på land inden vi træder ud af gummibåden, eller om vi må gå de sidste skridt i det våde element – vandet har dog fine temperaturer, så det gør egentlig ikke den store forskel. Vi kommer i land på en ”grønlig strand” hvor vi bliver informeret om øens vegetation.

Dernæst går vi videre af en lille sti og kommer til kæmpe sø med flamingoer i flotte røde farver – vi kan høre hvordan de knebrer med næbet i vandet efter føde. Vi fortsætter af stien og kommer til en lille strand, hvor vi kan se skildpadde-spor – det er nemlig her, at havskildpadderne kravler op om natten for at lægge deres æg i det bløde sand. Af den grund må vi også kun gå langs vandkanten – men alligevel heller ikke for tæt på vandet, da der af bølgerne bliver skyllet de farlige Stingrays med ind. Franklin tegner i sandet og fortæller sjove historier om dyrene - man kan virkelig mærke, hvordan guiderne virkelig brænder for deres job – med lige stor iver fortæller de sandsynligvis de samme historier igen – og igen – og igen.

Franklin tegner og fortæller i sandet.

Tilbage på båden, frokost, afslapning og eftermiddagen byder på 2 valgmuligheder – snorkling på dybt vand omkring en lille kraterø – eller en tur i gummibåden samme sted – jeg vælger selvfølgelig snorkling – og vi får en fantastisk tur, med masser af fisk, flotte søstjerner – og en hvidtippet haj. Ydermere ser vi også Floreana’s sjældne ”Mocking Bird” (Spottedrossel).

Leather Bass, juvenile.

Chocolate Chip Sea Star.

Spottedrossel.

Post Office Bay
Sidste del af eftermiddagen er til den berømte del af øen, Post Office Bay – der har historisk betydning, idet hvalfangere i det 18. århundrede etablerede en tønde, hvori man kunne lægge sin post. Planen var, at brevene skulle bringes til deres modtagere af andre både, som kom forbi. Ideen er blevet vedligeholdt og bruges i dag nok kun af turister – men det fungerer. Vi kigger i bunken af postkort – og finder 4 stk. som skal med hjem til Danmark – jeg lægger selv 3 kort, hvoraf det ene er en hilsen til mig selv (jeg modtager mit eget kort ca. 1. måned senere – med hilsen fra Solrød Strand).

Post Office Bay – Floreana.

Herefter er der tradition for, at der spilles en fodboldkamp mellem besætningerne fra henholdsvis Coral I og Coral II – af stor underholdningsværdi og opbakning fra os gæster - denne gang vandt 1’erne med 3 mål mod 2. Så var det med gummibåd mod Coral II – vi har dog ikke så travlt, idet Danilo, vores kok, er med vores båd. Alligevel formår han at anrette en lækker middag på ”no time”.

Vi sejler allerede under aftenens briefing – og fra starten er der godt gang i båden. Morgendagen står på Fregatfugle, brændstof og proviantering af Coral II, samt besøg på øen Dragon Hill. Da vi er færdige med informationerne for næste dag, må Franklin desværre meddele, at han er nødt til at afbryde vores sejlads pga. sygdom i familien og at vi fra i morgen vil få en ny guide. Heller ikke Coral I vil følge os længere, da den skal i dok, pga. maskinproblemer – så nu er vi pludselig ”helt alene”.

Efter disse kedelige meddelelser, har vi behov for en opmuntring – og det klarer Vinni. Hun har i 5 år boet og studeret fregatfugle i Mexico – så hun underholder med billeder og fortællinger om disse fantastiske fugle – og selvom flere i gruppen må lukke øjnene efter dagens oplevelser, er det svært ikke at blive revet med af hendes entusiasme for denne pragtfulde fugl.

Vinden har lagt sig – så da resten af gruppen kravler til køjs, sætter jeg mig ud på dækket og nyder vinden og mørket. En fantastisk fornemmelse – kan næsten ikke mærke at vi sejler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar