Morgenmad – frisk juice, eksotiske frugter og scrambled eggs – søde tjenere, som gør det bedste for at vi kan føle os virkelig godt tilpas – og det gør vi.
En kort bustur før vi er i Nationalparken Cotopaxi, som også er navnet på verdens højeste aktive vulkan – 5.897 m.Cotopaxi var sidst i udbrud i 1940, hvor den udslettede en by med 20.000 indbyggere. Der er en frygt for, at den vil gå i udbrud igen og grundet den megen is og varme er der allerede lavet dybe kløfter, som peger direkte mod Quito og så drejer det sig altså denne gang om 2 millioner mennesker.
Cotopaxi National Park.Få dage om året kan man være heldige at se Cotopaxi i sin fulde pragt, men oftest er vulkanen omgivet af skyer og tåge. Fra min sidste tur hertil, kan jeg fremvise et foto, hvor vi kan se ca. ¼ del af vulkanen – men den er der da.
Vi parkerer og kigger indenfor i besøgscenteret, hvor der er forskellige udstillinger og plancher over området – og vi ser også en mølædt udgave af den flotte Kondor – ja, ikke alle kan jo prale af at have set den LIVE.
Der er også mulighed for en lille gåtur i området – vi befinder os i 3800 m’s højde, så det er ikke alle som har lyst og luft – og så har vi jo heldigvis Claudio og bussen.
Efter gåturen i flora og fauna, sætter vi kurs mod Cotopaxi – bare navnet fylder mig med glæde – og udsigten gør bestemt ikke oplevelsen dårligere. Cotopaxi betyder ”månens hals” – når det er fuldmåne, ser det ofte ud som om at månen hviler på vulkanen.
Nu er der skyer – neeeej, nu er det næsten skyfrit, nej nu… nu… NUUU… Claudio har en engels tålmodighed og kører og holder, alt efter vores ønsker – og der bliver taget billeder – MANGE billeder.
Det giver appetit at være fotograf, så nu er det tid til frokost. Midt ude i ”ingenting”, er der blevet bygget en restaurant ”Tambopaxi” i 3.750 m’s højde med kæmpe panorama-vinduer.Her indtager vi vores frokost – mens vi samtidig holder øje med Cotopaxi – og skyerne.. Med mellemrum viser vulkanen sig fra sine bedste sider – så vi løber til og fra maden. Det lykkedes at få et flot billede af Cotopaxi – næsten uden skyer.
Restauranten i 3.750 m – ”Tambopaxi”.Anders – en ung teenager i vores gruppe, bekendtgør at han efterhånden er ved at være træt af alle vores stop og fotografering af dén vulkan – samme vulkan er jo på alle vore 300 flasker vand i bussen.
Til sidst har alle fået det rigtige billede af Cotopaxi i kameraet, så vi sætter kurs mod Quito – en bustur på ca. 3 timer – med alle de obligatoriske pauser indlagt.Dog må vi gøre endnu et stop – for der, flot og majestætisk ser vi Cotopaxi endnu engang – virkelig indbegrebet af en ”rigtig” sneklædt vulkan.
Juan Carlos når lige at fortælle, at i august måned kan man være heldige at se et rigtigt ”Vulcano-view” , med alle 3 vulkaner: Cotopaxi 5.897 m, Antisana 5.705 m og Cayambe 5.790 m på samme tid, - da netop dette view viser sig for os - i juli måned. Kan vi være mere heldige?SIKKE ET SYN.
Cotopaxi – verdens højeste aktive vulkan.Efter denne oplevelse, er det svært at ramme jorden igen, men omsider sætter vi kurs mod vores Hotel Patio Andaluz, hvor vi også boede den første nat i Quito.Der bliver udleveret ”drinks-billetter” – og mens vi venter på vores opmagasinerede bagage på hotellet, nyder vi vores drinks i gårdhaven.
Hele gruppen er dybt begejstrede for højlandet – og det er selvom ingen kan skjule, at det er Galapagos, som jo egentlig er ”målet”. Vinni og Juan Carlos har virkelig formået, at gøre denne del af turen til en helt exceptionel oplevelse – og virkelig holdt fokus på, at Ecuador har masser at tilbyde.
Denne aften er der fælles spisning i restauranten for dem som har lyst – og ellers er der ”pakning” for turen til Galapagos – vi skal allerede op kl. 5.30 – så de store natlige udskejelser bliver det ikke til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar