En tur i den skønne have inden morgenmad – her kan man virkelig tale om ”sjælefred”. Morgenmaden bliver serveret i en helt anden del af Hersiendaen end hvor vi tidligere har været. En stor kamin er tændt – og det giver et helt gib i os alle hver gang tjeneren smider yderligere væske på ”bålet” og flammerne springer op efter ham – men heldigvis sker der intet. Til morgenmad kan vi vælge mellem flere lækkerier, masser af frisk frugt, brød og forskellige former for æg – nuvel, det tager tid at frembringe – men til gengæld er menuen virkelig værd at vente på.
Morgenstund i Ecuador.Så er det tid til afgang – Vinni må næsten skubbe os ind i bussen ”Steder vi ikke vil væk fra”.
Dagen tegner til at blive solrig og en naturoplevelse af de helt store. Vi skal nemlig ud at køre i tog – i åben vogn i toget "Chaski Antawa” Det er nærmest et lille lokomotiv med en enkelt vogn og plads til 20 passagerer. Turen er på 26 km og går fra Ibarra til Salina – med flot udsigt til Andesbjergene. Projektet med togturen er et ønske fra lokalsamfundet, som har givet ekstra arbejdspladser samt forbedringer for byen – og Klein Tours har været med til at finansiere det og er eneste selskab, som har gæster med. Vi mærker tydeligt den store glæde for projektet, da vi udelukkende bliver mødt af smilende og vinkende folk.
Togtur ”Chaski Antawa”.
En dejlig tur – igennem 3 plateauer, med flotte udsigter, stejle grøfter, broer og tunneler. Vi ser et rigt fugleliv, bla. gribbe, falke og hejrer.Midtvejs gør toget holdt, og mens vi fotograferer, arrangerer vores team en lille ”surprise” i form af picnic med kold champagne, friske jordbær, ost, oliven og snacks – og togets radio spiller sød musik – en super dejlig oplevelse.
Modtaget med fuld musik.Sidste del af turen, går igennem sukkerrørsplantager – og gennem gamle bomuldsfabrikker. Vi passerer også byens gamle togstation, som kaldes ”Det hvide blads land” – bladene fra træerne blev tidligere brugt som toiletpapir pga. deres bløde overflade.
Efter 2½ time ankommer vi til byen Salina, hvor vi bliver modtaget af et drengeband for fuld musik – sikke en velkomst. Vi bliver fuldstændig grebet af stemningen – og må simpelthen danse til deres musik – også dette er med i projektet for at trække gæster til byen. Indenfor på stationen er der en lille forfriskning – og her sidder fnisende skolepiger ved små boder og sælger kreative ting, som de selv har lavet, armbånd, brevpapir, snacks og lignende – og selvfølgelig køber vi alle lidt med hjem.
En kort tur gennem en særdeles velholdt by, flot malede facader på husene og altankasser med blomster.Restauranten er helt ny og flot – uden at være prangende – og også her har skolepiger fået fri til at lave lækker frokost til os – igen en del af byens projekt. Dejlig mad – og frisk frugt til dessert. Mens vi nyder maden kommer 4 piger ind i fine dragter og danser nogle lokale danse for os.
Vi er både godt forsynet og underholdt – og det er vidst også godt, for nu venter der en lang køretur, hvor vi først skal tilbage til Otavalo, videre til Quito og derefter mod nordøst til Papallecta.
Vi holder nogle pauser undervejs, både til at tanke cola og chokolade, men også til at komme af med det igen. Vinni fortæller undervejs om Ecuador, landets historie og Carrea – præsidenten som har gjort en fantastisk indsats for landet – og selvom jeg bestemt ikke er til politik, bliver jeg alligevel fascineret af hendes fortælling.
Vi runder de 3.800 m’s højde, for at køre ned igen til 3.600 m, hvor vores hotel ligger – både byen, søen og hotellet hedder det samme ”Papallacta” – de varme bade.
Her bliver vi indlogeret i de sødeste bambushytter – og lige udenfor døren er de varme bade. Hurtigt i badetøjet og i de varme bassiner. Det kan ikke beskrives – det skal opleves. Det er en fascinerende oplevelse at ligge her i det varme vand - i mørket og med Andesbjergene i baggrunden.
De varme bade – Papallacta.Efter 1-1½ time er vi alle mere eller mindre opløste – og efter omklædning, trækker vi mod restauranten. Vinni har bestilt et langt fælles bord og så kan vi slutte os til selskabet, efterhånden som sulten melder sig. En noget forvirret og stresset tjener formår alligevel at servere en dejlig suppe. Hovedretten er, som alle tidligere dage et valg mellem fisk, kylling eller bøf – jeg vælger fisk, som i dag er ørred og det smager himmelsk. Desserten er ”speciel for you” og består af en lokal frugt – Babaco. Den smager som en blanding af æble, jordbær, papaya og ananas – hmmm…
Det har været en laaaang dag, med masser af indtryk, så folk finder tidligt deres senge. Jeg sætter mig udenfor min hytte, med et glas rødvin og lytter til den stille rislen i badene - hvor er her smukt – og stille...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar