Kondor under himlen og vulkan i horisonten

Vi blev allerede vækket kl. 5.30 – og desværre op til en morgen, grå og regnfuld. Grunden til denne tidlige vækning er, at denne tur har været udbudt på Ornitologisk Forenings hjemmeside – og derfor har Vinni fået arrangeret en lille ”surprise” – nemlig en morgen-fugle-tur med Marcello, en ung fugle-ekspert, som gav os en fantastisk morgentur – omend vi dog ikke så så mange fugle.

På fugletur med Marcello.

Tilbage på hotellet igen er der morgenmad inden afgang – og de allerhurtigste når også endnu en tur i badene - hellere ren end mæt. Efterhånden som dagen skrider frem, stopper regnen og solen kigger frem – Vinni byder på en lokal likør – som hvis ikke solen gør, så giver likøren i hvert fald varmen.

Vi har kurs mod Antisana – den smukke sneklædte vulkan på 5.705 m, men undervejs er der masser af muligheder for at se spændende fugle og derfor har vi fortsat den glæde at have følgeskab af Marcello. Vi er ikke mere end lige kommet indenfor i Nationalparken, før én i gruppen får øje på en stor mørk fugl?

Jublen vil ingen ende tage, da Marcello kan fortælle at det er Kondoren – verdens største fugl med et vingefang på over 3 m og som absolut efterhånden ikke er enhver forundt at opleve. Som om det ikke er nok, følger yderligere 4 eksemplarer af racen og i flere minutter kan vi bare stå og følge denne fantastiske fugle-opvisning i pragtfuld natur.Også et par - ifølge Marcello (meget sjældne) falke, gør os selskab – så vi er helt høje, da vi igen kan sætte os ind i bussen og fortsætte turen.

Antisana 5.705 m.

Antisana venter på os – fri for skyer og flottere end nogensinde før, som Vinni udtrykker sig.Vi har mulighed for at gå rundt i området, men det er koldt og blæser en hel del, alligevel vælger de fleste af os at indtage vores medbragte lunchbox udendørs – flottere udsigt kan vi vidst ikke ønske sig.

Den lille Andes hjort.

Eftermiddagen byder på 3 timers buskørsel og som om vi ikke allerede har været mere end heldige, så ser vi pludselig 2 af de meget sjældne Andes hjorte – sikke en tur.

Mørket er ved at indfinde sig, da vi når frem til aftenens Hacienda ” La Cienega”- endnu et fascinerende og meget gammelt hotel. Hacienda’en er hjemsøgt af spøgelser – en historie, som vi vil få fortalt inden aftensmaden. Da vi mødes for at spise, joker jeg med at spøgelserne vidst har indlogeret sig sammen med mig i værelse nr. 10 – da jeg flere gange har oplevet at lyset tændte og slukkede mens jeg var i bad.

Hacienda – ”La Cienega”.

Juan Carlos fortæller historien, om Hacienda’en som tilbage i 1600-tallet har haft en del slaver til at arbejde her på stedet. Grundet det hårde arbejde som de udførte resulterede ofte i, at mange af dem døde. Det er disse slaver, som spøger her den dag i dag.

”Specielt værelse 10 er hårdt ramt – Hvem bor i værelse nr. 10?”

”Omkring kl. 03.00 i nat Dorthe er det, hvor du vil kunne se eller mærke om de er i dit værelse”.
Godt så. Igen kunne vi vælge mellem fugl, fisk, kød – og dejligt selskab.