Ækvator, Otavalo og Perguche

En dejlig nats søvn – og vækning allerede kl. 6.30. Lækker morgen buffet – og nu er det så, at man skal lære sin ”gruppe” at kende - det er med at få hilst og snakket med flest mulige. Denne morgen vælger jeg det første par - det bliver en dejlig positiv oplevelse.

Dagen i dag er med første stop på Ækvator. Solen bager fra en skyfri himmel – her er varmt, 20 – 25 graderVinni har stor viden omkring Ecuador – og med Juan Carlos’ supplement, bliver vi på hele turen underholdt om historier, frugter og legender fra området. Og på Ækvator skal der leges.Vi bliver introduceret for det rå æg, som vi skal stilles på højkant, om at holde balancen på Ækvatorlinjen osv - også det obligatoriske gruppebillede bliver taget.

Leg på Ækvatorlinien.

Herfra kører vi videre mod Otavalo, som er kendt for sit store marked. Her sælges ALT – lige fra mad og frugt til al slags tøj, og hængekøjer. Det er vildt charmerende at gå rundt her og desuden alle muligheder for at indsnuse den lokale atmosfære. Selvom her vrimler med mennesker føles det ikke på noget tidspunkt ubehageligt – tværtimod.Der bliver gjort en del indkøb – nogle mere brugbare end andre.

Otavalo-marked.

En kort bustur til vores Hersienda ” Pinsaqui” – hvor vi indtager en fortræffelig og tiltrængt frokost, linsesuppe, kylling og sorbetis – indtaget under festlige rytmer og toner af 6 brødre, som ikke kan undgå at få selv den mest stive træmand, til at vrikke med foden – og trække på smilebåndet.

Ingen tid til afslapning – vi er jo på ferie. Så efter frokost kører vi til Perguche, en nærliggende by, hvor vi besøger en lokal bolig – et meget fascinerende besøg. I hytten bor der 12 personer, hvoraf de 2 ældste beboere er hjemme – mama på 89 år og hendes datter på 70 år. Hytten er mørk og i hjørnet lever frit en stor flok af marsvin, som er dejlig spise i Ecuador.

Lokalt besøg.

Herefter besøger vi José, som har et væveri. Det er manden, som betjener væven – og han gør det fantastisk. Desuden er butikken fyldt af flotte væg-tæpper og lækre trøjer – og flere mænd, må grave dybt i lommerne for at opfylde deres koners ønsker.

”Fløjtemanden”.

Så er det tid for musik og vi besøger ”Fløjte-manden” – som først viser hvordan han laver en panfløjte for efterfølgende at vise hvordan den bruges – og ikke mindst hvilken dejlig lyd, der kommer ud af den.Som ekstra ”krydderi”, danser hans døtre i nationaldragter lokale danse for os – så der er både nydelse for ører og øjne.

Sidste stop er i ”læderbyen” – hvor det er muligt, at købe ALT indenfor læder og skind – endda til meget få penge…Jeg overvejer kort en sadel – eller et hovedtøj, men beslutter i sidste sekund, at min hest ikke ligner de små racer, som vi ser herude – så det vil ingen af os alligevel få glæde af .

”Pinsaqui” – ”stedet ved floden” – hvor vi indtog vores frokost, skal også være vores logi for natten. Vi får tildelt de mest fantastiske værelser, hvor der er tændt op i kaminen – og et lille stykke chokolade ligger klar ved snippen af sengetæppet.

Kl. 19.00 skal vi mødes med ”Hector”, som er stedet manager - han fører os ned i kælderen, nærmest en stald, hvor der hænger sadler, trenser, billeder og alt hvad der ellers har med heste at gøre. Det er Pedro, som er 6. generation her på Hersiendaen’s store interesse. Hector fortæller historien om stedet, mens der bliver serveret ”drinks”, brødrene fra tidligere spiller – og der bliver budt op til dans. Vi andre klapper taktfast imens – sikke en stemning der er.

Så er der lækker aftensmad – 3 retter og dejligt selskab – og da én fra gruppen kommer med et klagepunkt – ”at der ikke er noget at klage over” – kan vi sammenstemmende kun give ham ret.