Så gælder det Galápagos

Har sovet dårligt – været vågen en masse gange – men mon ikke det er spændingen for i morgen - Jeg skal jo til Galapagos og finde min sjæl. Juan Carlos og Claudio er allerede mødt op for at sende os af sted, men vi når alle lidt morgenmad først. Da vi tjekker ud, får vi alle et certifikat for at have boet på Hotel Patio Andaluz – måske lidt kommercielt – men alligevel charmerende.

Quito er endnu ikke vågnet, så vi nyder en stille morgen og en flot solopgang over Basilikaen.Da vi sidder klar i bussen, står Juan Carlos med en hvid rose i hånden, han tager mikrofonen og fortæller at det er en speciel dag i dag, da vi har en fødselar Jette, iblandt os… Vi synger ”Happy Birthday” – først på engelsk, og derefter på spansk – for dem, som nu hersker det sprog – Vinni og Juan Calos.

Der er ikke langt til lufthavnen – så Vinni instruerer os i alle de praktiske ting – og ikke mindst, at vi godt kan tørre øjnene, for vi vil se både Juan Carlos og Claudio, når vi kommer tilbage fra Galapagos - men skulle der ske os noget, så er det da en fin afslutning på 5 fantastiske dage i Ecuador.

Som altid forgår det hele særdeles gnidningsløst, når Klein Tours er med. Vi kommer foran alle i køen, bagagen er linet op efter vores kahyt-nr. på ”Coral II” – og boarding-pass er allerede klar. Heller ikke sikkerhedskontrollen giver nogen problemer. Da vi går ud til vores fly, viser Cotopaxi sig i det fjerne – majestætisk og skyfrit – sikke en afsked – på gensyn.

Fra Quito til Galapagos er der ca. 1.000 km – det tager ca. 1½ time – jeg sidder med en bog, men det er svært at koncentrere sig – lige om lidt er vi der. Jeg elsker indflyvningen, hvor vi kan se alle øerne i det klare blågrønne vand.

Havnen i Porto Ayora, Galapagos.

Nu er vi der - Galápagos
Ser lige en landleguan på landingsbanen – forhåbentlig klarede den frisag…? Og så holder flyet endelig stille på Baltra – og dørene åbnes. Paskontrollen går forholdsvis hurtigt, dernæst indtjekning og sidst tjek, - at vi ikke har indført frugt, grøntsager eller levende dyr.

Jeg kan næsten ikke skjule min glæde ved at være tilbage – kaos’et med folk som skal i busser eller tilbage med fly – bagage og guider, som forsøger at få styr på deres grupper – og ikke mindst varmen, som slår os i møde – nu venter en uge, med ubeskrivelige oplevelser og indtryk - jeg ved det.

Efter en kort sejltur til øen Santa Cruz bliver vi sat på bussen, som skal køre os de 40 minutter til Purto Ayora, hvorfra vi skal videre ud til ”Coral II. Jeg sidder helt stille og suger indtrykkene og stemningen til mig og jeg kan kun nikke, da én fra gruppen spørger hvordan jeg har det med at ”være hjemme igen” – klumpen i halsen er stor – og jeg prøver at skjule tårerne i øjnene…. – Galapagos har gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

Alt er grønt og jeg må smile af gruppens begejstring første gang de ser en stor land-skildpadde græsse mellem køerne på marken - det er kun 8 måneder siden, jeg selv oplevede det første gang – og om muligt var endnu mere begejstret.

Gummibådene som skal sejle os ud til ”vores hjem” ligger allerede klar – og i det fjerne ligger ”Coral II” blidt og vugger. Flere søløver tager middagslur på de lokale fiskerbåde og de blåfodede suler skyder som pile i vandet efter fisk omkring os.

Besætningen på ”Coral II” står klar til at hjælpe os ombord og kokken Danilo, (- var også kok på sidste tur – så det lover godt for de kulinariske oplevelser) har allerede tilberedt en lækker spagetti og kødsovs til os. Efter frokost er der et kort info-møde, hvor vi bliver præsenteret for vores 2 naturguider, Alex og Franklin og om sikkerhedsreglerne ombord på skibet – hvis nu!

Charles Darwin Instituttet.

Skildpadde – ”Hold jer væk”´.

Eftermiddagen byder på et besøg på Charles Darwin-instituttet i Purto Ayora.Instituttet er et biologisk forskningscenter, hvis formål er at udføre forskning og bevarelse af truede dyrearter på Galapagos.Det er også her vi møder Lonesome George, kæmpeskildpadden, som er den sidste nulevende af sin art fra øen Pinta og som kom til forskningscenteret i 1972. Han menes at være mellem 80-100 år og instituttet har gennem lang tid forsøgt, at videreføre arten med skildpadder, som har flest muligt fælles gener med George – desværre uden held indtil videre. Det blev et både spændende og varmt besøg, idet solen brændte hæmningsløst fra en skyfri himmel.

Tilbage på ”Coral II” bliver vi budt på velkomstdrink af kaptajnen før middagen og hele besætningen er mødt op i deres officielle påklædning. Vi bliver præsenteret for dem alle enkeltvis, enkelte kan jeg genkende fra sidste tur og vi klapper og fotograferer.

Velkommen - besætningen på Coral II.

Skibet er flot pyntet op med balloner og terpentiner for vores fødselar.Vinni holder en tale for Jette og har også købt en lille gave. Efter en dejlig middag, kommer vores søde kok, Danilo ind, syngende ”Happy Birthday” og med en stor flot kage med lys. Da Jette skal ønske og puste, skubber Franklin til hende, så hun dypper hele hovedet i cremen.

Fødselaren Jette.

Så er der briefing for morgendagen. Vi skal sejle ca. 6 timer og vil i løbet af natten være fremme ved Espanola (Hood), som er den ældste og den sydligste af alle øerne.Espanola er speciel kendt for sin store population af albatrosser.

Der er allerede godt gang i ”Coral II”, så de fleste af os vælger at finde vores kahytter – vi skal jo lige finde ud af hvor – eller om, vi er søstærke.